Viva Venedig! Venedig for (rejselystne) Dummies
Begivenhedsdetaljer
”Se Venedig og Dø” – og det opfordre vi på det kraftigste til, inden Venedig dør, du dør og vi alle dør. I den
Begivenhedsdetaljer
”Se Venedig og Dø” – og det opfordre vi på det kraftigste til, inden Venedig dør, du dør og vi alle dør. I den mørke vintertid hungrer vi alle efter rejseinspiration, og derfor vil vi gerne invitere jer alle sammen på en drømmetur til Venedig.
Oplev kunsthistoriker og indfødt italiener Silvia Gilli tage os med på en tur rundt i byen der er helt og aldeles i havets magt. Hør om historien, seværdighederne og få en række af Silvias personlige anbefalinger til kulinariske oplevelser man ikke bør snyde sig selv for.
Efter foredraget kan du opleve M/S Museet for Søfart “after dark”. Tag konen, manden, kæresten, en veninde eller ven med ned under jorden efter lukketid. Følg de skrånende broer og oplev den anmelderroste udstilling om Venedig. Tag med på en guidet tur kl. 18, med udgangspunkt i 1700-tallets letsindige livsstil. Vi følger vejen til republikkens fald og Venedigs overgang til en turist- og kulturby, hvor masseturisme og fremtidens udfordringer med klimaændringer er med til at true byens eksistens og levevilkår for lokalbefolkningen. Herefter kan du nyde en lækker varm italiensk middag og et godt glas vin i museets smukke café. Nyd godt af butikkens udvidede åbningstid, og køb italienske delikatesser, souvenirs eller lækre strik og boligartikler med hjem. Husk – har du M/S årskort får du 10% rabat i café og butik.
Mere
Tid
24/11/2022 17:00 - 18:00(GMT+02:00)
Lokation
M/S Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør