Skip to main content

Masser af gæs over Øresund – og nye arter kommer til

27Okt17:0020:30Masser af gæs over Øresund – og nye arter kommer tilØresundsakvariet

Evenemangsdetaljer

Kom til et spændende foredrag om gæs over Øresund, når professor Jesper Madsen fra Center for Adaptiv Naturforvaltning, Aarhus Universitet kommer forbi og holder foredrag om sin spændende forskningen.

Her i efteråret passerer en række arter af gæs over Øresund, og det kan være et flot skue at se og høre store flokke i V-formationer trække afsted. Inden for de seneste par årtier er antallet taget kraftigt til, og der er kommet nye arter til. Det er historien om, at mindsket menneskelig forfølgelse og større fødeudbud i det industrielle landbrug har ført til en stor succes for bestandene, men at der nu er fulgt en række problemer i kølvandet. I Øresundsområdet er desværre fulgt en øget risiko for kollisioner mellem gæs og fly omkring Kastrup Lufthavn, og på steder hvor gæssene slår sig ned, kan de forvolde skader på landbrugsafgrøder. I dette foredrag vil Jesper Madsen, professor ved Aarhus Universitet, fortælle om gæssene, udviklingen i bestandende og overraskende nye forekomster. Endvidere vil han berøre, hvad der kan gøres for at reducere risiko for kollisioner og skader på afgrøder.

De mange gæs, som forekommer i Øresundsområdet året rundt, skaber stigende problemer for flysikkerheden i Kastrup Lufthavn. Her sker nu årligt kollisioner mellem fly og gæs, og det er en kostbar affære, og kan i værste fald koste menneskeliv. Aarhus Universitet har indledt et samarbejde med Københavns Lufthavne for at undersøge, hvordan risikoen kan reduceres gennem effektiv bortskræmning omkring lufthavnen og ændringer af landbrugsdrift, som kan gøre markerne mindre attraktive for fødesøgende gåseflokke. Forvaltningen af gæs er et bevægeligt mål, som kræver en løbende overvågning, målrette forskning og opfølgning fra myndigheder langs trækruten. For at styrke en koordineret forvaltning er de europæiske lande nu gået sammmen og har oprettet en ’gåseforvaltningdsplatform’ under FN’s Vandfugleaftale.

Foredraget starter kl. 19:00. Der vil til foredraget blive serveret et glas vin.

Program:
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
20:00: Godnat til fiskene med Fodring
20:30: Akvariet lukker

Jesper Madsen er professor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning.

Foto: Bramgæs og måne over Øresund. Af Lars Åge Laursen

Mer

Tid

27/10/2022 17:00 - 20:30(GMT+01:00)

Plats

Øresundsakvariet

Andra evenemang