Gør dig klar til en vaskeægte sømandsfest, når vores gode venner fra Shantykoret kaster anker hos os igen! De har været med ombord siden ’99 og fik deres debut, da Helsingør Sømandsforening fejrede 125 år i 2000. ⚓️
De synger shanties – de gamle, rå sømandsbangers fra dengang, skibene var bygget af træ, og sømændene var hårdere end stormvejret! 💪🏼⛵️ Vi snakker hardcore mandskor, men det stopper ikke der. Oh no! De bliver bakket op af alt, hvad der kan larme og spille: harmonika 🪗, banjo 🪕, violin 🎻, klarinet 🪈 og slagtøj 🥁 – en lydfest for dine ører, du absolut ikke vil gå glip af!
I dag består Shantykoret af cirka 25 friske gutter, som står klar til at sprede ægte maritim magi. Så tag dine shipmates med under armen, og kom og syng med på de gode gamle sange. Det bliver en aften, du vil huske, selv når tømmermændene har lagt sig! 🥳⚓️