Skip to main content

Øresund, de indre danske farvande og deres tilstand

08dec17:0020:30Øresund, de indre danske farvande og deres tilstandØresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Begivenhedsdetaljer

Professor Lasse Riemann fra Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut på Københavns universitet holder foredraget, hvor du kan blive meget klogere på Øresund, og de indre danske farvandes tilstand. Hvis du vil vide mere om havene omkring Danmark er dette foredrag lige noget for dig.

Forurening, ødelæggende fiskeri og klimaforandringer truer livet under havoverfladen, og fisk og havnatur har det historisk dårligt i hele Danmark. Hvad gør vi som mennesker for at ændre den dårlige udvikling ? I dette eksklusive foredrag vil professor Lasse Riemann fra Biologisk Institut tage os med ud i havet omkring Øresund og de indre danske farvande for at beskrive de forhold der gør dem særlige. Han vil fortælle om forurening, og om hvad der skaber iltsvind. Endeligt vil han redegøre for den nuværende tilstand i vores farvande og diskutere hvordan man kan opnå forbedringer.
Adgang til foredraget og akvariet kræver alm. entré billet som kan købes på akvariet på dagen eller online via vores hjemmeside. Til foredraget serveres der et glas vin. Hvis du har årskort er entré og alle foredrag gratis og et årskort kan du bestille over hjemmesiden. Udover foredraget kan du også sige godnat til fiskene med fodring eller komme med ”behind the scenes”, hvor vi viser endnu mere af Øresunds unikke dyreliv frem, sammen med spændende fakta om dyrene, Øresundsakvariet og det tilstødende forskningslaboratorium.
Vi holder åbent kl. 17.00-20.30. Kl. 18.00 vil der være fodring og efterfølgende kan du komme med ”behind the scenes”. Kl. 20.00 kan du være med til at sige godnat til fiskene med en fodring. På aftenen får du desuden 10 % rabat i shoppen.

Foredraget starter kl. 19:00. Der vil til foredraget blive serveret et glas vin.

Program:
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
20:00: Godnat til fiskene med Fodring
20:30: Akvariet lukker

Lasse Riemann er professor ved Marinbiologisk sektion, biologisk institut, KU. Han har sin daglige gang på Marinbiologisk sektion her i Helsingør.
Han arbejder primært med Mikrobiologi og mikrobers rolle i havets økosystem. Hans arbejdsområde er blandt andet Østersøen og de indre danske farvande. Han har i en årrække forsket i betydningen af nærings- saltsbelastning for de indre danske farvande.

Når Lasse ikke er at finde i sit laboratorie, kan han findes på feldtarbejde bl.a. på Øresund.

Mere

Tid

(Torsdag) 17:00 - 20:30(GMT+01:00)

Lokation

Øresundsakvariet

Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør