Skip to main content

Foredrag: På togt med spækhuggere

31okt10:0020:30Foredrag: På togt med spækhuggereAftenåbetn på ØresundsakvarietØresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Begivenhedsdetaljer

De seneste år er tunfiskene kommet tilbage til Øresund og i år er der også observeret spækhuggere i området. Er der en sammenhæng? Og hvordan foregår det når spækhuggere jager tun?

Marinbiolog og spækhugger-ekspert Hanne Strager forsøger at besvare disse og mange andre spørgsmål om de måske mest karismatiske rovdyr i verden.

Få dyr – måske på nær ulve – kalder på så stærke og ambivalente følelser som spækhuggere. Siden 2020 har spækhuggerne ved Portugals og Spaniens kyster angrebet over 500 sejlbåde og sænket mindst 6. Det er en adfærd som har skubbet til frygten og debatten om spækhuggere. Hvad sker der? Er de gået amok, tager de hævn eller er det en del af deres naturlige adfærd? 

I foredraget tager Hanne Strager tilhørerne med på en rejse til nogle af de steder hvor spækhuggerne lever. Vi skal høre om det fuldstændig fantastiske samarbejde mellem hvalfangere og spækhuggere i en lille by i Australien, følge kampen for at få hvalerne ud af ”The Whale Jail” i det østlige Rusland, høre om forfølgelse af spækhuggere i blandt andet Norge og Island, men også om hvordan disse holdninger gradvis kan ændres, selv hos fiskere og hvalfangere.

Hanne Strager er cand. Scient. i biologi og har skrevet speciale om spækhuggere i Norge. Hun er desuden forfatter, tilrettelægger af udstillinger og videnskabsjournalist. Hun har ledet ekspeditioner og studeret spækhuggere i blandt andet Norge, Kamchatka, Australien og Island og har skrevet bogen ”På togt med spækhuggere” om vores relation til spækhuggere.

Foredraget starter kl. 19:00. Hvortil der serveres et glas vin.

Program:
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
20:30: Akvariet lukker

Mere

Tid

31/10/2024 10:00 - 20:30(GMT+02:00)

Lokation

Øresundsakvariet

Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Andre events

Arrangør

Øresundsakvariet

Akvarium

Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium, der ligger tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør. Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet og et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle!

Læs mere