Skip to main content

Foredrag: Et Arbejdsliv på Iskanten med Cecilia Vanman

21nov17:0021:00Foredrag: Et Arbejdsliv på Iskanten med Cecilia VanmanAftenåbent på Øresundsakvariet Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Begivenhedsdetaljer

Til foredraget Et Arbejdsliv på Iskanten tager Cecilia publikum med bag scenen.
som ekspeditionsleder og havpattedyrbiolog ved iskanten i Arktis. Vi rejser blandt andet med på en spændende filmekspedition på jagt efter hvalrosser, hvidhvaler og narhvaler ved 76nde breddegrad i Canada, i fodsporende på legendariske opdagelsesrejsende igennem den mytiske Nordvestpassage og møder udfordrende storme, isbjørne og overvældende natur i den arktiske ødemark. Cecilia formidler levende og engageret, og publikum er med hele vejen, når havisen knager faretruende under flyverens landingsstel og stormbølgerne vælter ind over forskningsskibets stævn.

Cecilia Vanman er eventyrer, havpattedyrbiolog og ekspeditionsleder. Udover at være medlem af Kvindelige Eventyrere, er Cecilia Vanman den første danske kvinde der er blevet optaget som Fellow i The Explorers Club – verdens mest prestigefyldte klub for videnskabsfolk og eventyrere. Igennem sit arbejde sejler Cecilia på de syv verdenshave og som ekspeditionsleder på udfordrende filmproduktioner, har Cecilia blandt andet arbejdet sammen med Leonardo di Caprio, Disney Nature og National Geographic Society. Cecilia har også, som eneste dansker, ledt tre forskellige ekspeditioner igennem Nordvestpassagen i Canadas Arktis.

Cecilia arbejder også som fotojournalist og har blandt andet skrevet reportager om Frømandskorpset, Slædepatruljen Sirius, Flyvevåbnets Helikopterredningstjeneste, om rekordjagende fridykkere og sine egne, inspirerende rejseeventyr og ekspeditioner. Hun har fokus på rejseeventyr, natur, lederskab og samarbejde under ekstreme ekspeditioner, dyreliv og klimaforandringer og er en passioneret og engageret foredragsholder som formidler dragende fortællinger fra et unikt arbejdsliv ud fra fantastiske fotos.

Foredraget starter kl. 19:00. i vores auditorium, hvortil der sereveres et glas vin.

Program:
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
21:00: Akvariet lukker

Mere

Tid

21/11/2024 17:00 - 21:00(GMT+02:00)

Lokation

Øresundsakvariet

Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Andre events

Arrangør

Øresundsakvariet

Akvarium

Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium, der ligger tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør. Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet og et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle!

Læs mere