Skip to main content

Aftenåbent på Øresundsakvariet

25jan17:0020:30Aftenåbent på ØresundsakvarietFOREDRAG: ÅLEGRÆS - HAVETS SMÅ HELTE Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Udplantning af ålegræs

Begivenhedsdetaljer

FOREDRAG: ÅLEGRÆS – HAVETS SMÅ HELTE

Os Om Havet er en dansk miljøorganisation som kæmper for et sundt havmiljø. Det gør de ved at holde cleanup events hvor de fjerner affald fra havet og ved at udplante ålegræs i danske fjorde.

Ålegræs er en undervandsblomsterplante som er mester i at binde kvælstof og fosfor samt at tilbageholde CO2. Herudover er ålegræs hjemsted for mange dyrearter, fungerer som føde for mange og er generelt vigtige for de marine økosystemer. Ålegræs spiller altså en vigtig rolle for et sundt havmiljø og klima, men siden 1930 har vi mistet omkring 80% af vores ålegræs.

Til foredraget vil foreningen Os Om Havet gøre dig klogere på vigtigheden af ålegræs og dets egenskaber, hvorfor så meget af det er forsvundet, hvad problemet er i dag og hvordan du kan være med til at hjælpe.

Herudover vil Os Om Havet fortælle deres forening, havmiljøet i Danmark, foreningens aktiviteter og hvordan du kan være med i kampen for et sundt havmiljø.  

Foredraget bliver holdt af Os Om Havets frivillige Camilla og Lise som begge er biologistuderende på Københavns Universitet. Os Om Havet samarbejder med Syddansk Universitet om ålegræsudplantning, hvoraf deres forskere (ph.d.er, postdocs, professorer) laver forskning på ålegræs. Foredragsholderne Camilla og Lise er i gang med hhv. deres bachelorprojekt og speciale på biologistudiet. Camilla skriver bachelorprojekt om det udplantede ålegræs Os Om Havet udplantede i sommer og dens effekt på biodiversiteten.

Foredraget starter kl. 19:00. Der vil blive serveret et glas vin til foredraget.

Program:
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
20:30: Akvariet lukker

Udover foredraget kan du sige godnat til fiskene med fodring kl. 18:00 eller komme med ”behind the scenes” efterfølgende, hvor vi viser endnu mere af Øresunds unikke dyreliv frem, sammen med spændende fakta om dyrene og akvariet.
 Vi holder åbent kl. 17.00-20.30.

På aftenen får du desuden 10 % rabat i shoppen.

Mere

Tid

(Torsdag) 17:00 - 20:30

Lokation

Øresundsakvariet

Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Arrangør

Øresundsakvariet

Akvarium

Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium, der ligger tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør. Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet og et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle!

+45 35 32 19 70 Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Læs mere