Aftenåbent m. foredrag ved Asser Amdisen
Begivenhedsdetaljer
Siden det første Georg Stage sejlede ud fra København i 1882, har skoleskibet uddannet unge til Det Blå Danmark. Men både skibet, det blå Danmark
Begivenhedsdetaljer
Siden det første Georg Stage sejlede ud fra København i 1882, har skoleskibet uddannet unge til Det Blå Danmark. Men både skibet, det blå Danmark og ikke mindst de unge har forandret sig meget over de 140 år. Historiker og skoleskibsdirektør Asser Amdisen fortæller denne dag om historien i almindelighed og søfartshistorien i særdeleshed, som den tager sig ud fra dækket af verdens mest moderne søfartsskole – den gamle tremastede fuldrigger Georg Stage af København.
Oplev M/S Museet for Søfart “after dark”. Tag konen, manden, kæresten, en veninde eller ven med ned under jorden efter lukketid. Følg de skrånende broer og oplev den anmelderroste udstilling om Venedig. Tag med på en guidet tur kl. 18, med udgangspunkt i 1700-tallets letsindige livsstil. Vi følger vejen til republikkens fald og Venedigs overgang til en turist- og kulturby, hvor masseturisme og fremtidens udfordringer med klimaændringer er med til at true byens eksistens og levevilkår for lokalbefolkningen.
Nyd en lækker varm italiensk middag og et godt glas vin i museets smukke café, og nyd godt af butikkens udvidede åbningstid – her kan du købe italienske delikatesser, souvenirs eller lækre strik og boligartikler med hjem. Husk – har du M/S årskort får du 10% rabat i café og butik.
Mere
Tid
02/02/2023 17:00 - 20:00(GMT+01:00)
Lokation
M/S Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør