Skip to main content

Foredrag "Turen går til Helsingør".

14mar17:0018:00Foredrag "Turen går til Helsingør".Foredrag af museumsinspektør Aske Laursen Broch.Museerne Helsingør

Event details

TUREN GÅR TIL HELSINGØR
Foredrag af museumsinspektør Aske Laursen Brock.

Få et dybere indblik i Helsingørs rige historie som en by, der har formet sig selv gennem de mange forskellige mennesker, der har betrådt dens gader gennem tidens løb.

Historisk set har Helsingør altid været en af de mest besøgte byer i Danmark. I år 1426 tildelte Erik af Pommern byen et særligt privilegium, som bestod i skattefrihed til alle, som ville flytte til og begynde et nyt byggeri i den nyetablerede købstad. Dette gjorde naturligvis byen til en yderst attraktiv destination for tilrejsende.

Oprindeligt var det sundtolden, der tvang de fleste besøgende til Helsingør, men efterhånden blev området præget af en konstant strøm af immigranter, handelsmænd, diplomater, soldater, samt håndværkere og andet godtfolk, der blev tiltrukket af byens charme, service og industri.
Nedlæggelsen af sundtolden i 1857 stillede byen over for udfordringen med at finde nye indtægtskilder, og her trådte turisterne til, som en del af løsningen.

I dag lever Helsingør fortsat op til sit ry som en populær destination, der tiltrækker nye beboere og turister fra nær og fjern.

Kom og hør mere om den spændende by og dens konstante udvikling.

More

Time

14/03/2024 17:00 - 18:00(GMT+01:00)

Location

Museerne Helsingør

Other events